tirsdag den 11. december 2012

Leffe Brune


Købt på tilbud for 36 kr. i Netto for 75 cl. flaske.

Kraftig skum. Aroma af karamel, malt og krydderier. Middel karboneret.

Smag af sød malt, går over i karamel og krydderier. Svagt humlet, sød. En anelse ristet.

Den største og mest kendte klosterøl fra mastodonten InBev. De påstår hårdnakket, at opskriften er traditionel, deres adresse er officielt over for i Dinant. Faktum er, Leffe brygges hos Stella Artois i Leuven, museet er lukket og flyttet til Grimbergen - men klosteret er ved at være færdig med restaureringen takket være royalties fra InBev. Ikke overraskende, er Leffe Brune/Bruin ikke karakterfuld eller ekstrem på nogen måde - men den sidder lige i skabet for de fleste. Fin aroma og smag med mange nuancer, hvis man leder godt - men lige lovlig sød. 3 glas!.

Leffe Klosteret
Bryggeri: InBev Belgium
Øltype: Belgisk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, korn, humle, gær.
ABV: 6,5 %


Ingen kommentarer:

Send en kommentar