onsdag den 27. marts 2013

Krenkerup Påskeøl


Købt på tilbud for 12 kr. i Super Brugsen for 50 cl. flaske.

Fra web:
Vores brygmester elsker foråret og de spirende fornemmelser, som dukker op i denne påsketid. Men det er ikke nok for en sand brygmester, foråret skal også kunne smages.
Derfor har han skabt en sand forårsbebuder: Krenkerup Påskeøl leverer en smag af forår, så du mærker varmen og fornemmer påskeliljerne springe ud. Det er helt bevidst. Den kendetegnende, friske smag og den kraftige maltaroma kombineret med øllets smukke rødbrune farve er ikke til at tage fejl af - der ér forår i flasken. Krenkerup Påskeøl er særlig velegnet til påskebordet og afbalancerer perfekt smagsoplevelserne ved måltiderne.
Øllet er brygget med overgær og både bayersk og engelsk humle - naturligvis helt uden nogle former for tilsætningsstoffer efter det Bayerische Reinheitsgebot.
500 ml / Alc. 6,5%
Mellem skum. Aroma af malt, karamel og humle (frugt og blomster). Middel karboneret.

Smag af malt, karamel og en anelse frugt og blomster. En anelse nøddesmag. Middel humlet, let bitter.

Karamellen er dominerende i denne bryg, giver endda en anelse nøddesmag, så den nærmer sig en brown ale. Letdrikkelig, men der mangler noget til mere end 3 glas, en ros skal de dog have fordi der ikke er tilsat billige tilsætningsstoffer!

Bryggeri: Krenkerup Bryggeri
Øltype:  Altbier
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (tysk og engelsk), gær
ABV: 6,5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar