onsdag den 17. juli 2013

Herslev Pilsner


Købt i supermarked i Roskilde, 50 cl. flaske.

Fra web:
Økologisk Pilsner
Type: Tjekkisk pilsner
Beskrivelse: Herslev Økologisk Pilsner er brygget efter tjekkisk forbillede med Herslev bygmalt fra lokale marker, og humle af fineste kvalitet fra det sydlige Tyskland. Vi har udvalgt bygsorten og bestemt, hvilken maltning kornet skal have. Øllen har en flot korngul farve og en frisk duft af humle, der på én gang giver eftersmagen en behagelig kant og en frisk bitterhed. Øllen hører til den kraftige pilsnertype med sin rene og fyldige maltsmag.

Anvendelse: Herslev Økologisk Pilsner er velegnet til gode traditionelle danske retter, både kolde og varme. Nyd den til for eksempel smørrebrød eller solide retter med svinekød.
Karaktertræk: 'Ren', frisk duft
Farve: Lys korn
Bitterhed: Mellem, 40 IBU
Sødme: Tør
Indbrygningsprocent: 12,75° plato
Alkohol: 5,5 %
Servering: 6-8° C
Svagt skum. Aroma af korn, malt og frugt. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af neutral bitter malt, går over i mere sød, frugtagtig smag. Svagt humlet, neutral bitter.

IBU på 40? Jeg er ikke sikker, denne tjekkiske pilsner variant er på inden måde bitter, desværre er den også svagt aromahumlet. Der forekommer mig en blød maltsmag, hvilket normalt er positivt, men ikke passende i denne genre. Den typiske kornagtige undergærsmag er godt gemt, så denne bryg er letdrikkelig - men kedelig. 3 glas!

Bryggeri: Herslev Bryghus
Øltype: Tjekkisk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,5 %
IBU: 40

Ingen kommentarer:

Send en kommentar