lørdag den 14. december 2013

Mont-Blanc La Blonde


Købt for 59 kr hos Letz, fransk delikatesseforretning på Gl. Kongevej, Frb. for 75 cl flaske med patentprop.

Bryggeriet Mont Blanc blev grundlagt af Sylvain Chiron i 1999. Bryggeriet kan dateres tilbage til det nittende århundrede hvor bryggeriet var ét af hertugdømmet Savoys seksbryggerier, som alle lukkede i begyndelsen af ​​det næste århundrede. Sylvain Chiron, søn af grundlæggerne af mærket pasta Alpina Savoie, tog navnet "Brasserie du Mont-Blanc" i 1999. Det kendetegnende for mærket er at fremme produkter fremstillet med kildevand fraMont-Blanc. Vandet opsamles fra Enchapleuze kilden, som ligger på 2.074 meter over havets overflade i byen Les Houches.

Mellem skum. Aroma af krydderier, græs og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier og frugt. Mellem humlet, let bitter.

En noget særpræget fornemmelse - det er ganske normalt, tungen først smager det søde fra malten, hvorefter bitterheden træder til. Her er det dog lykkedes bryggeriet at forvirre mine smagssanser, jeg kan ganske enkelt ikke afgøre, om denne bryg er sød eller bitter. Jeg tror bryggen er sød men humlet forholdsvis kraftigt, dog uden der kommer alt for voldsom bitterhed med. Ikke helt balanceret, men flertydig og anderledes. Kniber sig lige på 4 glas!

Bryggeri: Brasserie du Mont-Blanc
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, humle, gær, antioxidant (ascorbinsyre)
ABV: 5,8 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar