onsdag den 5. marts 2014

Veltins Pilsener


Købt for €0,85 hos Famila, Lübeck for 50 cl. flaske.

Femiliebryggeriet Brauerei C.& A. Veltins blev grundlagt i 1824 som et lille landbryggeri i Nordrhein-Westfalen, nu med 5. generation ved roret. Der benyttes blødt kildevand fra et fredet område tæt på bryggeriet. Bryggeriet prioriterer bæredygtighed  og innovativ tankegang, bla. med nye øl-blandingsprodukter. Hos mig er de dog mest kendt som sponsor for FC Schalke 04 og VfL Wolfsburg.

Mellem skum. Atoma af sød malt, græs og hø. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn, græs og hø. Svagt humlet, let bitter.

Selv om jeg beskriver bryggens samlede bitterhed som "let bitter" er den absolut i den mildere ende, dog stadig en anelse bitter. En tysk "Verdens" og "Premium" øl uden den store karakter og smag, men hvis lette drikkelighed appellerer til segmentet - unge mennesker og fodboldfans, hvoraf sidstnævnte nok tyller ned i flertal - og sådan fungerer den fint. For svag og for kedelig for de, der ønsker øl skal være mere end noget, man bæller! 3 glas!

Bryggeri: Brauerei C.& A. Veltins
Øltype: Tysk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,8 %
FG: 1010 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar