onsdag den 23. september 2015

Störtebeker Roggen-Weizen


Købt i grænsehandel for omk. 70 kr. for 6x50 cl. flasker med forskelligt indhold.

Störtebeker BrauManufaktur blev grundlagt i 1827 i Stralsund for at servicere de lokale badebyer. Bryggeriet blev forskånet for bombetogter i 2. Verdenskrig, men kvaliteten dalede i DDR tiden. I 1991 overtaget af Nordmann-brødrene, i 2010 kun ejet af Jürgen Nordmann.

Bryggeriets beskrivelse:
Urt: 12,9%
Alkohol: 5,4%
Skænkningstemperatur: 16°C
Humle: Let humlet med Smaragd udvikler vanilje- og frugtsmag
Malt: Rug, hvede, ristet og Caramelmalt giver en rødbrun farve og utroligt cremet skum
Gær: Varm gæring  med overgær giver en stærk kulsyre og et duftspil fra banan spil, vanille og syltede røde frugter, chokolade og nellike.
Meget kraftig skum. Aroma af banan, tyggegummi, vanilje og karamel. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i karamel, hvede og frugt, mest banan, lidt krydderier. Svagt humlet, let sød.

Noget sødere end bryggeriets alm. Weizen, flere smagsnuancer fra især caramalten, lidt vanskeligere er det at fange rugmalten til sidst i smagspaletten sammen med lidt brød. Gærsmagen er den samme som i føromtalte Weizen, altså banan/tyggegummi/vanilje, humlet kan anes, men heller ikke så kraftig. På trods af den lidt mørkere farve, er den ikke rigtig en dunkel weizen med dens runde fylde, mangler også en alm. weizens friskhed, men den er blid og letdrikkelig. Ligner en blanding hvilket ikke er mit førstevalg. Små 4 glas!


Bryggeri: Störtebeker Braumanufaktur
Øltype: Weizen (med rugmalt)
Ingredienser: Vand, hvedemalt, bygmalt, rugmalt, humle (Smaragd), gær
ABV: 5,4 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar