torsdag den 15. oktober 2015

Ommegang Keizer Karel Charles Quint

Købt hos Belgisk supermarked i Poperinge, 33 cl. flaske.

Brouwerij Haacht er det største rent belgiskejede bryggeri, startet i 1898 i det flamske Brabant Boortmeerbeek tæt på Leuven. Ingeniør Eugène De Ro startede at brygge på et mejeri, der helt stoppede mælkeproduktionen i 1929, da ølproduktionen gik fint. Ejer i dag også vingårde og producerer sodavand, bla. Pepsi i Belgien.

Bryggeriets beskrivelse:
Ommegang. Ikke den første, men den bedste!
En halm-farvet ale, der er eftergæret i flasken.

Dens tørre og robuste karakter charmerer tilhængere af både særlige- og pilsner øl. Er dette på grund af de 3 benyttede humlesorter? Eller måske dens delikate citrus aroma? Én ting er sikkert. Ommegang smager som ingen anden øl. Det er den ultimative tørstslukker.
Kraftig skum. Aroma af citrus, blomster og krydderier. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i citrus, blomster, krydderier og frugt. Kraftig humlet, let sød.

Navnet Ommegang har intet at gøre med det berømte, amerikanske Duvel-ejede bryggeri af samme navn.

Det starter fint - flot, blivende kraftig skum og perlende kraftig karbonering. Frisk, kraftig, "lys" humlet med citrus og blomsternoter. Desværre glemmer Haacht ikke deres uvane med store mængder stivelse som smagsfortynder - på trods af de 8% alkohol, smager den ikke specielt kraftig. Synd og skam, humlen er der, lidt større bitterhed og kraftigere smag kunne havde gjort denne bryg rigtig god. 3 glas!

Bryggeri: Haacht
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, Saccharose, majs, hvedemalt, humle og gær
ABV: 8%

Ingen kommentarer:

Send en kommentar