søndag den 27. december 2015

Bavik Pilaarbijter Blond

Købt for €1,28 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Siden 1894 har familiebryggeriet Brouwerij Baviks høje bygninger kendetegnet landdistriktet Bavikhove i Flandern hvor der produceres et rigt udvalg af øl og læskedrikke. Bag succesen for dette uafhængige bryggeri, er familien De Brabandere. I dag styrer fjerde generation dette bryggeri.

Pilaarbijter blev grundlagt da Stift Brugge i anledning af bispedagen i Kortrijk i 2002, hvor diakon Rudy Raes fik ideen om at brygge øl, og det legendariske navn "Pilaarbijter", som betyder "hyklerisk" blev vedtaget. Billedet på glassene er taget fra et maleri af Pieter Bruegel den Ældre med hollandske ordsprog. Etiketten på øl er yderligere en tilføjelse af biskoppen af Brugge med teksten "cum Licentia dioecesis Brugensis" (med godkendelse af Stift Brugge) kilde

Kraftig, blivende skum. Aroma af blomster, frugt og lidt citrus. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i blomster, lidt citrus og frugt. Mellem humlet, let bitter.

Efter omkring 10 min. har skummet lagt sig, så kommer den utålmodige nyder også tættere på de anbefalede 8-12 grader. Aromaen går igen i smagen, især blomsterne og den frugtige gærsmag. Selv om hverken aromahumlen eller smagsstyrken er overvældende i forhold til den kraftige alkoholstyrke, forekommer bryggen alligevel bitter - desværre med en anelse af den beske bitterhed, der ofte findes i imperial pils. Selv om det ikke fremgår af indholdsfortegnelsen, tyder det på en stor del forgærbar stivelse og/eller sukker i bryggen. Lidt af en skuffelse - 3 glas!

Bryggeri: Brouwerij Bavik
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, malt, humle, gær
ABV: 8,5 %
FG: 1012 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar