søndag den 19. februar 2017

Hacker-Pschorr Münchner Hell

Købt for 50 kr i tysk grænseshop i metalkasse med 6 bryg fra Hacker-Pschorr, 50 cl. flaske med patentkapsel.

Bryggeriet kan spores tilbage til 1417 i Münchens centrum. Navnet Hacker-Pschorr går tilbage til parret Maria Theresia Hacker og Joseph Pschorr. Under hendes ledelse blev Hacker-Pschorr i det 18. århundrede det førende München bryggeri. Blev i 1990'erne solgt og er i dag en del al Paulaner som ejes af Schörghuber Gruppen (50,1%) og Heineken NV (49,9%). Brygges hos Paulaner og er én af de seks bryggerier, der som beliggende inden for Münchens grænse har tilladelse til at servere til Oktoberfest. Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
Velsmagende-mild - en uhøjtidelig øl til alle lejligheder. 
Brygget fra den bedste byg, som trives på skifer jord i Münchens omegn, denne øl har dens karakteristiske urbayeriske-autentiske karakter.
Allerede når den hældes op, udfoldes de fine humleolier og giver øllet en subtil, fin krydret note. Smagsløgene kommer i spil, den minder om en friskklippet sommer eng med saftigt grønt. Den lette humleblomster fuldender billedet af en afbalanceret, mild øl. Vores Helles - en klar, ærlig øl, behageligt forfriskende og altid velkommen.
Ingredienser: Vand, byg malt, humle
Svagt skum. Aroma af sød malt, korn, honning, citrus og blomster. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i korn, honning, citrus og blomster. Svagt humlet, sød.

Blid, letdrikkelig, sød - nærmest venlig. En typisk Dortmunder, endda med mange smagsnuancer. Den er simpelt hen bare... for venlig! Genremæssigt er mulighederne for at skrue hist og her begrænsede, det ender som en lidt kedelig bryg, der sandsynligvis kan hældes ned i spandevis når smagsløgede har vænnet sig til sødmen. Det gør den ikke til mit førstevalg - hvis jeg kan vælge noget andet med større karakter. 3 glas!

Bryggeri: Hacker-Pschorr, brygget hos Paulaner Brauerei
Øltype: Dortmunder Export
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5%

Ingen kommentarer:

Send en kommentar