lørdag den 17. juni 2017

Hoppe.beer Whiskey Tango Foxtrot

Købt for 30 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Frederik Hoppe, uddannet som Freds & Konflikt-forsker, havde længe hjemmebrygget og havde fået interesse for de belgiske ølgenrer. I 2015 åbnede han eget bryggeri i et nedlagt mejeri i Solrød Landsby med kapacitet på 200 l ad gangen. Målsætning og filosofi: "At man som brygger hele tiden skal presse sig selv for at skabe den bedst mulige smagsoplevelse, uden at skulle gå på kompromis med stilarts begrænsninger og andre regler. Ingredienser skal være af bedste kvalitet, og så vidt som muligt produceret lokalt eller regionalt. Alt malt & korn er derfor også af højeste kvalitet." Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
Gæret på Bourbon Whiskeygær og lagret i 4 måneder på egetræsfad.
Det er recepten til en fantastisk smagende øl hvor røgmalt, Bourbongær & egetræ går op i en højere enhed.
Kort sagt – Amerikansk whiskey i ølform.
Ingredienser: Vand, Bygmalt, Sukker, Lakridsrod, Humle & Gær.
Alkoholindhold: 7,4%
Mellem skum. Aroma af røg og whiskey. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i røg og whiskey. Svagt humlet, let sød.

Måske en dansk Aecht Schlenkerla endda på Bourbongær og lagret i 4 mdr. på egetræsfad? Desværre nej, vel en tydelig let sød, røget maltsmag, der langsomt forsvinder. Røgsmagen holder egentlig længere end Kong Schlenkerla, men hverken så ekstrem eller udfordrende. Den lugter og smager kun at et lille, halvvådt forkølet pind med sagte ild i. Kedelig og knap så behagelig - i modsætning til Kong Schlenkerla, når smagsløgene har tilvænnet sig. Her er der desværre ikke den store forskel. Smagsstyrken uder det forventlige i forhold til alkoholstyrken. 3 glas!

Bryggeri: Hoppe.beer
Øltype: Klassisk Røgøl
Ingredienser: Vand, Bygmalt, Sukker, Lakridsrod, Humle & Gær.
ABV: 7,4 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar