torsdag den 15. juni 2017

Stone Ruination Double IPA

Købt på tilbud for 18 kr i Fakta for 33 cl. dåse.

Tilbuddet i Fakta er en del af et samarbejde mellem Danske Ølentusiaster, TidTilØl og Fakta, hvor specialøl sælges til tilbudspris. Se min konklusion nederst!

Grundlagt i 1996 af Greg Koch og Steve Wagner i San Diego og er vokset til 1.100 medarbejdere. Prioriterer lokale råvarer. Har nu fem såkaldte "Stone Brewing World Bistro & Gardens, hvor der kan spises, shoppes og selvfølgelig drikkes, den ene i Berlin, hvor disse dåser er brygget.

Bryggeriets beskrivelse:
Stone Ruination IPA var den første fuldtidsbryggede og tappede West Coast Double IPA på planeten. Som håndværks øl har udviklet sig gennem årene, så har også teknikker til at maksimere humle smag og aromaer. Til den anden inkarnation i vores banebrydende India Pale Ale bruger vi tør humle og hopbursting (aromahumle tilsat de sidste minutter af kogningen) for at presse hver eneste dråbe fyrrenåle, citrus eller tropisk essens fra humlen, der giver denne øl sin utrolige karakter. Vi har også opdateret navnet til Stone Ruination Double IPA 2.0 for at afspejle den intensivitet på imperialniveau, der er tydeligt i hver slurk. Vær med til at hilse på denne anden stanza i vores "Flydende Digt til Humlens Glæder".

Udgivelses dato: 20. april 2015
Stil: Dobbelt IPA
Alc / Vol: 8,5%
Smagsprofil: Humlet, Frugt, fyrrenåle
Hvornår skal du nydes: Drikkes frisk
IBU: 100+
Valgte Humler: Magnum, Nugget, Centennial, Simcoe, Citra & Azacca
Mellem skum. Aroma af fyrrenåle og citrus (eksotiske frugter). Svagt karboneret, filtreret.

Smag af bitter malt, går over i fyrrenåle og citrus (eksotiske frugter). Kraftigt humlet, bitter.

Allerede før bitterheden når 100 IBU, bliver det teoretisk med mange andre faktorer, især alderen. Denne bryg har lige fyldt to månederne hvor holdbarheden er hele 8 måneder - men kraftigt humlede bryg skal helst drikkes så friske som muligt, denne er forholdsvis frisk omend man altid kunne ønske sig lige fra gærtanken.

På trods af den ekstreme bitterhed, ganske drikkelig og egentlig behagelig, hvis man er humlehoved. Begge typiske noter, fyrrenåle og forskellige citrusfrugter, passer som ying og yang - og med matchende bitterhed og maltstyrke. Kort sagt en noget nær perfekt am. IIPA. Jeg kan nu drømme om en helt frisk Ruination - og den er vel ikke længere væk end Berlin! 5 store glas!


DØE, TTØ og Fakta konklusion.

I et stykke tid har de tre parter samarbejdet, Hvor TTØ har beskrevet og anmeldt danske provinsbryg - Thisted, Indslev, Svaneke, Midtfyns, Ørbæk, Vestfyn. Den slags, jeg typisk giver [3/6] glas da jeg anser dem for uambitiøse, kedelige og med for lidt smag og for meget forgærbar sukker og stivelse. Argumentationen er at brede bedre specialøl ud til Hr. og Fru Danmark. Noget komisk i mine øren, da jeg ikke anser de bryggerier for leveringsdygtig i lind strøm af kvalitetsøl - men denne gang solgte Fakta fire forskellige dåser fra Stone Brewing og denne gang var det kvalitet. Efter at have læst denne tilkendegivelse hos min ølblog kollega Stout fra René Christoffersen (Beershoppen) i Kolding, stiller jeg mig selv flg. spørgsmål:
  • Hvis vi forestiller os, hver Fakta fik en ramme med hver dåse - hvem købte dem?
  1. Ølnørder, der kendte Stone i forvejen (og sandsynligvis hamstrede)
  2. Hr Danmark, der har læst TTØs anmeldelse i Faktareklamen
  3. Hr Danmark fordi den så flottere ud i stedet for Albani hveden ved siden af
  • Hvis vi forestiller os, Hr Danmark købte den og aldrig har smagt en ægte am. IPA før (jf DØEs kerneargumentation). Hvad er så hans reaktion?
  1. Humlet? Næh, Ørbæk Indian Pale Ale er humlet, disse er udrikkelige! Aldrig mere!
  2. Den var god! Fakta har ikke flere! Hvad så? Beershoppen har heller ingen, og de kalder sig endda specialbutik. Og så vil de ha' over 30 kr for alle deres øl, når Fakta kun skal ha' 18!
Jeg kender mange, der påstår de elsker øl, i virkeligheden elsker de kun de traditionelle danske og tyske øl - Carlsberg, Royal Unibrew og førnævnte danske provinsbryggerier. Det fylder stadig langt den største del af ølsegmentet hvor nørder, der absolut skal prøve ekstreme, eksperimentelle, tørhumlede IIPA'ere, fadlagrede og vildtgærede 12-14% bryg er en meget lille del. Var det ikke en bedre idé for DØE at lokke Hr og Fru Danmark til blot at gå et enkelt lille trin op - finde gode med stadig letdrikkelig bryg i stedet for pludseligt at anbefale denne ekstreme IPA serie? Eller at vælge bedre samarbejdspartner end en discountkæde? Kvalitetsøl koster mere, især logistikken og vejledningen - jeg tror at René hos Beershoppen kan vejlede en nysgerrig ølentusiast bedre end mine lokale Fakta-ansatte, der sandsynligvis end ikke drikker øl. Til sidst? Er det en win-win-win situation - eller er der nogen, der taber?

Bryggeri: Stone Brewing
Øltype: Amerikansk Imperial IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (
Magnum, Nugget, Centennial, Simcoe, Citra & Azacca), gær
ABV: 8,5 % 

IBU:100+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar