lørdag den 2. september 2017

De Leite Merci Maman

Købt for 1,66€ hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske.

I 1997 startede grundlæggeren Luc Vermeersch med at håndbrygge, med vennen Etienne Van Poucke tog de på brygkursus og mødte Paul Vanneste og de tre åbnede i 2008, udvidet i 2011. Ligger i Ruddervoorde, 10 km syd for Brugge.

Bryggeriets beskrivelse:
Merci Maman brygges især i anerkendelse af de modige mødre og kvinder, der kæmpede under anden verdenskrig.

I dag støtter vores artisanale bryggeri modige mødre og kvinder. Vi valgte et projekt i Afghanistan "Istalif", der blev grundlagt af Jenny Vanlerberghe. Projektet giver kvinder i Afghanistan mulighed for, at de selv kan opbygge et selvstændigt levebrød.

Vi giver 10% af vores omsætning af øl Merci Maman til dette modige projekt.

Merci Maman er en øl med tre gange mere humle og brygget med fin tørhumling.

Mærket er designet af Robin Vermeersch.

Alkohol: 6,0
Farve: Lys
EBC: 69
EBU: 35
Meget kraftigt, blivende skum. Aroma af urter, krydderier, citrus og frugt fra gær (banan). Kraftigt karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i urter, krydderier, citrus og frugt fra gær (banan). Kraftigthumlet, bitter, let tør.

Fint og modigt initiativ hvor man da kan håbe, der er sikkerhed om projektet - selvforsørgende kvinder sponseret af øl. Det må være en torn i øjet på Taleban, så jeg håber ikke, de læser denne blog.

Tørhumlet, gennemhumlet og nedgæret med matchende bitterhed - 35 EBU lyder som alt for lidt, desværre af ensidig europæisk humle, så det ender noget ensidigt af urter og krydderier med lidt noter af citrus og frugt fra gær. Gode intentioner (på alle punkter), hvor det mindste af problemerne kunne løses med lidt mere spændende og afvekslende humlevalg. For ikke-humlehoveder nok for bitter. 4 store glas!
 
Bryggeri: Brouwerij De Leite
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær
ABV: 6%
EBC: 69
EBU: 35


Ingen kommentarer:

Send en kommentar