fredag den 11. maj 2018

d'Oude Maalderij Qantelaar

Købt for 2,15 € hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske.

Café/Bar/Bryggeri i Izegem mellem Roeselare og Ingelmunster. Også kaldet Estaminet De Brouwerij.

Meget kraftigt skum. Aroma af karamel, krydderier, og mørke frugter. Kraftigt karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i karamel, brød, krydderier og mørke frugter. Svagt humlet, bitter, let tør.

Mørk Stærk Belgisk Ale med mørk kandis findes der mange af, men få er så tørre og karameliserede den denne. Det er tør karamel blandet med krydderier uden ristede noter, dog med en anelse røget/brændt smag. Gætter på, der er benyttet kandis brændt temmelig kraftigt. Sandsynligvis er der brugt stor del kandis, dermed får den også den kraftige kandis og dybt nedgærede karakter.  Ikke lige min stil, foretrækker fuldmaltet hvor ristet malt giver farve og karakter. Kniber sig til 4 glas!

Bryggeri: d'Oude Maalderij/Estaminet De Brouwerij brygget hos Brouwerij Gulden Spoor
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, malt, kandis, gær, humle.
ABV: 8 %
IBU: 24
EBC: 155

Ingen kommentarer:

Send en kommentar