Ølindkøb over Internettet

2014-02-03 Belgium In A Box



Forsøget skyldtes indkøb af en fødselsdagsgave, et De Koninck tin-skilt til €30, så kunne jeg lige så godt også købe et par øl - og et glas for at teste forsendelsen. Der kan forsendes til hele verden eller varerne kan hentes i den fysiske butik i Antwerpen. Priserne er noget over de lokale specialbutikker, til gengæld er udvalget stort og der kan bestilles i ro og mag. Undertegnede i en belgisk specialbutik med mindst 500 forskellige øl til 2-3€ stykket er alt for farligt.

Nogle prissammenligninger uden fragt
Navigeringen og søgningen foregår fint, omend er udvalget så enormt mht. varianter og årgange, at det kan se forvirrende ud. Det er ganske fornøjeligt at trykke løs indtil man fortæller sitet, at bestillingen skal sendes til Danmark og ikke lokalt i Belgien.

4,8 kg bestilling.


Bestilte torsdag 23/1 kl 18, varen blev behandlet lørdag d. 25/1 forefter pengene allerede blev trukket, selv om forsendelse først blev sendt d. 3/2. Kender ikke de lokale Internet-køb regler, men i DK må pengene som bekendt først trækkes når varen sendes.


Post DK var forbi i går fredag kl 12, hvor jeg var på arbejde, så jeg gik den vandte gang med min sækkevogn til det knap så lokale posthus. Håndteringen af købet har dermed taget 10 dage og forsendelsen tre dage. Noget langsomt til en utålmodig og tørstig sjæl - desværre også til førnævnte fødselsdag.

Jep, den er fra Belgien
En god polystyren plade sørger for det sidste
niveau op til topppen af kassen
Pladen taget af - en æske med det ene glas med
luftfyldte plastposer på hver side. Den rokker sig ikke
Et par øl med skumgummi omkring sig.
Under glasæsken og to ruller med øl, ligger tin-skiltet
Tin-skiltet er taget op, de sidste øl i kassen
Øv! Det ellers flotte tin-skilt blev bukket ved transport
Æsken med glasset
Godt beskyttet
Øllene og glasset
Det ellers flotte tin skilt var desværre bøjet ved 2/5, vægten var de to øl placeret over skiltet var åbenbart nok til at bøje skiltet fra side til side. Den var beskyttet med to lag pap, hvilket åbenbart ikke var nok. Heldigvis ligner det noget, jeg kan bøje tilbage igen.

Generelt var der god information på status, kunne dog håbe på en lidt hurtigere håndtering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar