Oplevelser i Belgien

Black Bens Interaktive Belgien kort


Afspanning De Hand, Antwerpen - De Koninck Restaurantbesøg
B.O.C.Q. - Bryggeribesøg
Brasserie Dupont - Indkøb hos bryggeri
In de Vrede - Vestvleteren Restaurant-/Souvenirbesøg
L'Auberge de Poteaupré - Chimay Restaurant-/Souvenirbesøg

2012-07-10 Bryggeribesøg hos BOCQ

B.O.C.Q.Rue de la Brasserie 4, B-5530 Purnode

Priser 2013:
Børn ( - 6 år) : gratis
Børn (6 til 16 år) : 4,00 €
Voksne (17 år og ældre) 5,50 €

BOCQ er indgangen til administrationen, til venstre er souvenir- og bar lokalet
Egen præsentation:
Brasserie du Bocq, der blev startet i 1858 af Martin BELOT, stadig 100% familie ledet- og ejet, er fortsat et af de sidste traditionelle belgiske bryggerier.
Beliggende i hjertet af Condroz, en vidunderlig turist region, benytter dette bryggeri stadig den traditionelle fremstillingsproces af top-overgærede øl med sekundær gæring i flasken.
I dag er den sjette generation af Belot familien i ejer- og lederskab af Brasserie du Bocq og ser fremtiden med tillid.
Salg : 9.200.000 €
Årlig produktion : 74.500 hl.
Ansatte : 45
Jeg har altid haft et godt øje til B.O.C.Q., deres øl er generelt gode, nogle endda fortræffelige, og de har opkaldt deres klosterøl efter mig (kunne dog godt undvære "St." foran mit navn). Første besøg var i 2007, hvor Marie, som er direkte i linje af grundlæggeren, første an på en fridag, denne gang var det en anden Marie (det hedder de åbenbart alle), der rundviste på en arbejdsdag.
Mens vi ventede, kunne tiden bruges på en lille rundtur i Purnode - det var dog hurtigt overstået, de har dog et værtshus
Her har jeg vendt mig om. Efter kirken til venstre, starter B.O.C.Q.s område. Det tomme område er opmargasinering af tomme kasser og ankre, derefter souvenir/bar. Ligeud er B.O.C.Q.s parkeringsplads
Indgangen til et lille forlokale, hvor rundturen starter - derefter produktionslokalet
Go'e, gamle bulede kobberkedler ;-)
Så vidt jeg kunne se på Google, er det Native wheat starch - hvede stivelse chamtor.fr 
Når man så tænker på de moderne, strømlinede bryggerier som fx Carlsberg...
Igen - det ser knap så strømlinet ud...
Begerow - til filtrering Begerow
Fibroxcel - til filtrering og stop af gæring aeb-group
Tappehallen - det er tourguide Marie på afsatsen
Se bare den glade gæst til højre
Toilet i gården. Desværre var vejret ikke til udendørs nydelse
Grrr - lige da turen var ved at være afsluttet, kom en busfuld pensionister, der fyldte op
Souvenir- og ølbar, hvis nogen skulle være i tvivl
Yours truthfully - der som chauffør måtte lade sig nøjes med 25 cl. Blanche de Namur
Bemærk de nye, flotte Gauloise glas - sådan nogen MÅ man bare eje...
Konklusion: Også anden gang var en interessant rundtur hos B.O.C.Q., denne gang på en arbejdsdag. Selv om Marie råbte højt, var det nogen gange vanskeligt at høre. I startet lød en øredøvende alarm. Det var alarm for manglende vand. I tappehallen var lyden generelt øredøvende. Ved begge rundture, blev Marie'erne spurgt, om de ville modernisere bryggeriet, men det har de ingen aktuelle planer om. De er stolte af, det er manuelt, har det rart og at de kommer hinanden ved - og sidstnævnte kan jeg bekræfte, hver gang en ansat kom forbi Marie, skulle der kindkysses. Nå, hvad gør det egentlig, bryggeriet ikke er så strømlinet og fuldautomatisk som fx Carlsberg - men øllene er gode og prisen konkurrencedygtig! Begge besøg på B.O.C.Q. har været store oplevelser, jeg kun kan anbefale - og et besøg i Dinant 10 km derfra kan jo kombineres.

2012-07-12 Besøg hos Bryg-restaurant Afspanning De Hand

Afspanning De HandBoomgaardstraat 1 2018 Antwerpen

Egen præsentation:
For omkring 7 år siden blæste Brewery De Koninck nyt liv i Boomgaardstraat med åbningen af ​​bryg restauranten Afspanning Hand (Den Rolige Hånd). En smukt renoveret bygning med et moderne look. Resultatet er en fusion i perfekt balance: trægulv, stilfulde sorte borde og lænestole omkring et lys rød sofa, en klassisk bar, en mur af stablede gamle fustager ... Det er her, at øl klokken slår. Den lækre smag af en Goei Bolleke kan perfekt kombineres med et godt måltid.

Krydses gaden til venstre, støder man ind i De Koninck bryggeriet
Efter Pilgrim lukkede for nogle år siden og De Koninck pga. renovering først har klar til besøgende i nov. 2013, er der kun Afspanning De Hand tilbage, når man tilfældigvis befinder sig i gaden - men det er heller ikke så ringe endda. Afspanning De Hand ligger lige ved siden af De Koninck, der dog havde så høje mure, det ikke gav mening at fotografere det.
Også udendørs servering. Nu står vi med ryggen til De Koninck
Det er kombineret restaurant, café og bar
Forret, som åbenbart ikke mere er tilgængelig
Forret med grønsager
STOOFPOTJE ‘DE KONINCK’ (MET TRIPPLE D’ANVERS) 15,20 € - altså stuvning med Tripple D'Anvers
STEAK MET SAUS NAAR KEUZE 18,50€ - Steak med sauce efter eget valg
Kroketter
Generel var maden en stor oplevelse - det bedste var, da jeg (selvfølgelig) bestilte stuvningen med Tripple D'Anvers, da forsøgte tjeneren virkelig at overbevise mig om, hvor fantastisk det var, at det var med øl fra bryggeriet LIGE VED SIDEN AF! (Må nok indrømme, jeg vidste det i forvejen ;-) )

L'Auberge de Poteaupré - Restaurant-/Souvenirbesøg

L'Auberge de Poteaupré, Rue de Poteaupré 5, B - 6464 Bourlers, kl. 12:00


L'Auberge de Poteaupré er et hotel, kro, restaurant, souvenirshop og museum der samarbejder med Chimay klosteret (Scourmont) og bryggeriet. Her sælges Chimays patersbier, Dorée - alene det, gør stedet et besøg værd. Stedet ligger virkelig ude på landet, omkrandset af skove og marker - og 1½ km fra klosteret og bryggeriet.

Stedet kan dateres tilbage til 1611 hvor det var en udkigspost, i 1860 til 1970 blev Chimays produkter solgt i klosterets gæstehus, men i 1970 købte de en tidl. skole og omdannede den til kro - produktsalget overgik til kroen. Efter flere renoveringer stod kroen i 2009 i sin nuværende form.

Høj sol og knap 30 grader varmt den dag
Dorée - den var dejlig
Le duo de boulettes maison avec sa sauce
au fromage ou à la bière trappiste de Chimay
€ 14,00
Oversat: To hjemmelavede kødboller med Chimay Trappist Øl eller Ostesauce. Jeg valgte ostesauce.

Le vitoulet Poteaupré : viande hachée (porc et veau)
bardée de lard, farcie au fromage de Chimay
€ 14,00
Oversat: Vitoulet Poteaupré, blandet kød (kalv og svin), krydret med bacon og fyldt med Chimay ost

Kroketter til deling
Kødbollerne med kroketter

Maden smagte pragtfuldt, kødbollerne var dog nok lidt bedre end den ostestoppede store kødbolle.

Inden for
Baren
Souvenirshoppen - øl, glas, tingentangel,
tøj, gær, chokolade, pølser, ost, pâté mm.

Pâté'en, € 4,60 for 250g. Anmeldelse kommer senere
Det var en stor oplevelse at komme så tæt på Chimay, hvor man desværre ikke kan besøge bryggeriet, kun klosteret (hvilket jeg er ligeglad med). God mad, mange souvenirs - kan kun anbefales hvis man tilfældigvis er i nærheden.

Brasserie Dupont - Indkøb hos bryggeri

BBrasserie Dupont, Rue Basse 5, 7904, Belgien , kl. 15

Salg til private:
Mandag til fredag 8:30-12 og 13-17:30
Lørdag: 9-13

Kontoret, salgsafd. lige bag ved træet
Brasserie Dupont producerer den mest kendte saison, Saison Dupont - men foruden andre saison'er, består portefølgen af Moinette, pilsner, stout og en økologisk serie. Deres bageri er lukket og jeg så ingen oste fra deres osteri - hvilket jeg må gætte på at er lukket.

Entusiaster fra Skotland
Der er gang i brygningen


Les Caves Dupont
Les Caves Dupont var i et par år en lille kro, hvor øl og souvenirs fra Dupond kunne købes - plus naturligvis lidt fadøl og småmadder, men det så ud til have være lukket et stykke tid.


Mit indkøb til omk. €13 inkl. pant.
25cl.: 2*Moinette Biologique, Blanche du Hainaut, Biêre de Miel, Saison Dupont Biologique, Biolégére
33cl.: 2*Moinette Blond, 2*Moinette Brune, 2*Saison Dupond og et Moinette glas

Det hele foregik på vanlig fransk/vallonsk vis - ganske forvirrende. En mand gik spidsrod fra lager, over pladsen, til butikken ved hver bestilling! Befinder man sig i området, er det et besøg værd.


In de Vrede, Vestvleteren

In de Vrede, Donkerstraat 13, 8640 Vestvleteren, kl. 10:15
Indgangen
In de Vrede (Med fred) er en café/restaurant/souvenirbutik for trappistbryggeriet og klosteret Sint Sixtus lige ved siden af. Der findes kun to certificerede metoder at købe Sint Sixtus' produkter - at købe dem direkte hos klosteret efter aftale med ekstremt strigente munke - eller en sixpack her hos In de Vrede.

Den så berømte lukkede port hos Sint Sixtus - hvis man
opnår aftale, skal man hente varerne her

Da jeg bestilte en varm chokolade, gjorde tjeneren mig opmærksom på, at det ikke var ægte varm chokolade - men blot varmt vand og pulver. Sikke en ærlighed - det kunne mange fine caféer lære af.

I hjørnet ved indgangen - shoppen
Marmelade, pâté, gær, chokolade, ost mm.

Kager, brød, sæbe, lotion

Der er guldet - de havde kun en kasse med 6 stk 12'ere
med 2 glas - omk. €26
Caféen/restauranten - lidt stille en halv time efter åbningstid



Pâté'en - med øl, selvfølgelig. Anmeldelse kommer senere
Et hyggeligt sted - omend forbløffende flot og nybygget - lige som store del af Sint Sixtus klosteret. På trods af deres salgs vrangvillighed, så klarer de sig åbenbart fint.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar