fredag den 16. september 2016

Bass Pale Ale

Købt for €1,33 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 25 cl. flaske.

Bryggeri startet af William Bass i 1777 i Burton-upon-Trent, solgt i juni 2000 til InBev. Denne bryg er en 5% eksport øl, brygget og flasket i Belgien.

Svagt skum. Aroma af krydderier, malt og korn. Svag karbonerering, let filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i krydderier og korn. Mellem humlet, let bitter.

Baseret på aromaen kunne den sagtens gå for at være en lager, tydelig krydret humle men især pga. korn gærsag, der er typisk for undergærede øl - men det er altså en engelsk pale ale, hvor de fleste, der kender den fra fad, betragter den som en EBB. I smagen igen den krydrede humleprofil, såmænd ganske fint humlet,  den kornede gærsmag forekommer mindre dominerende. Den krydrede humleprofil dominerer, der er ikke så meget andet, gør den dermed noget endimensionel og kedelig, mangler også lidt kraft i smagen. 3 glas!

Bryggeri: InBev Belgium
Øltype: Engelsk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, sukker, farvestof: E150c, humle, gær
ABV: 5 %


torsdag den 15. september 2016

Verhaeghe Barbe Rufa

Købt for €1,24 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Fra etiket:
Barbe Rufa er en ravfarvet hvedeøl, overgæret og brygget efter det gamle bryggeri fra Liege "Ballon d'Or". Indeholder bygmalt, hvede, sukker og gær.
Mellem skum. Aroma af karamel, chokolade og tyggegummi. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over i karamel, chokolade og tyggegummi. Meget svagt humlet, sød.

Ikke blandt de fire officielle bryg fra Barbe-serien, som efter sigende tidligere blev brygget på det hedengangne Liege-bryggeri, Ballon d'Or.

Kraftig alkohol med sine 8% med tydelig tyggegummi aroma og smag fra gæren, absolut i den sødere afdeling, forskriften tæt på sydtyske dunkelweizen frem for den klassiske, tørre belgiske wit. Fin gæraroma og smag, desværre kun med umaltet hvede og sandsynligvis store dele sukker. Den ender alt for sød med smagsmæssig svag styrke, der ikke matcher den høje alkoholstyrke. Sødme, karamel og tyggegummi dominerer, men sen ingen grund til en Erdinger Dunkelweizen klon på 8%. 3 glas!

Bryggeri: Verhaeghe
Øltype: Dunkelweizen
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, sukker, humle, gær
ABV: 8 %